Jeg vil ikke beskrive løb eller resultater i dette indlæg, da pressefolket Sophie, Dorthe og Poul har beskrevet løbene og resultaterne godt på http://www.ag-landsholdet.dk/weblog.htm

Kl. 6.30 stablet vi 7 personer med meget sparsomt bagage ind i Lindas bror Seat Alhambra, der var lige præcist plads til 7 mennesker og vi havde minimeret vores bagage, men Louise vandt prisen for mindste bagage, hun havde Mathias (hendes søn) lille bitte taske med (for nogle damer ville størrelsen kunne betegnes som en toilettaske) og den var ingen gang fuld. Nå men efter et par forsøg fik vi lukket bagagerummet, monteret børnene (Yvonne og Helle) på bagsæderne med DVD afspilleren og kom afsted.

Turen forløb roligt helt til KOLDING, her begyndte den stakkels Seat at ryste lidt, vi køret ind på en rasteplads og Thomas gik rundt om bilen og sparkede til dækkene (som mænd nu skal gøre) og efter at vi havde fået stakket al bagagen ind, så måtte dette ud igen for at finde en hjulnøgle som selvfølelig var begravet under al bagagen, alle dækkene blev efter spændt og vi køret videre. Bilen rystede fortsat i perioder og efter megen debat blev vi enige om at det måtte være noget med afbalanceringen (ja, ja vi var mange kundige mekanikkere i bilen) Da vi nåede til Hamburg gik det helt galt, bilen rystede så vi måtte ud i nødsporet og tøffe afsted med 40 km/t, så vi satte navigationen til at finde nærmeste mekaniker og vi ankom selvfølelig lige midt i deres formiddagspause, men de ville gerne hjælpe de 6 nødstedte damer og hanen, så straks efter pausen gik de igang med bilen.

Alhambraen ved første mekaniker.

De mente også det var noge med afbalanceringen, så de byttede rundt på fordæk og bagdæk og afbalancerede dækkene på ny. De søde mennesker ville intet have for dette, så efter næsten 2 timer og en donation til deres kaffekasse drog vi videre.

Pris: Donation til kaffe kassen.

Bilen var mærktbart bedre men gyngede stadigt lidt, men ak og ve efter ca 60 km, da bilen igen blev varm var problemet der igen, så vi satte alle i Danmark igang med at finde en VW mekanikker, som sagt så gjort.

Kort besøg ved VW

Mekanikkeren kørte en kort tur i bilen og fortalte at det var koblingssving et-eller-andet der sad løst og at det ville tage dem 1½ dag at reparere, men vi sklulle ikke være nervøs, vi kunne sagtens køre til Østrig og tilbage igen. Som sagt så gjort, men efter 2 rystetur besluttede vi at 500 km ud over 1000 km hjem var mere end vi kunne overskue, så i Kassel forsøgte vi os ud i at leje biler.

Desværre alt optaget.

Hertz er jo et verdenskendt firma, så det valgte vi på navigationen, men desværre der var ingen biler ledige ved Hertz, de prøvede dog at ringe til deres konkurenter Sixt og de havde lige 2 biler tilbage.

Desværre i må ikke køre til Østrig og bilen kan først afleveres mandag morgen.

Ved siden af Hertz lå en lille ukendt autoudlejer som vi lige kunne prøve inden vi kørte til sixts, de havde en 7 personers bil, men vi måtte ikke køre til Østirg i den og vi kunne først aflevere den mandag morgen kl. 9, så atsted igen, vi måtte til SIxtz.

Jep her fandt vi en støvsuger og en skovsnegl

Ved Sixt var den venlige dame hverken til at hugge eller stikke i, vi ville gerne have lidt rabat nu vi var nød til at leje to biler i stedet for en, men hun grinede bare lidt af os og sagde, jeg har de 2 biler tilbage mod ikke de snart er udlejet. Efter lidt løs hovedregning kom vi frem til at det blev ca. 4500 kr for leje af de 2 biler. Dertil kommer jo så dobbelt parkering og dobbelt diesel, og de nye biler var meget tørstig. Vi havde lejet en VW golf stationcar alias skovsneglen, ingen udstyr og ingen motor, desuden havde vi en Citrion C4 pissaco alias støvsugeren, alt i udstyr, fartpilot, kørecomputere, valgfrie pornofarver i instrumentbrættet og sågar siddespejle der kørte ind når motoren blev slukket, men stadig ingen motor, navnet støvsugeren var fordi når bilen passerede 130 km/t lød den som en hidsig støvsuger er havde fået noget galt i halsen. Det gode ved C4 var sæderne og selv jeg formåede at få den i 5 gear (plejer kun at bruge 4) flere gange ledte jeg endda efter 6 gear. Bilerne kørte dog bedre en Seaten og de fik os trygt til Bregenz i Østrig hvor vi uden problemer fandt vores hotel. Fint hotel og de havde ikke lejet vores værelse ud selv om kl. efterhånden var blevet 22.

Recepten stod så på at komme i seng, dagen efter skulle vi tidligt ud i hallen, vi lavede en lile FDM test, hvilken af bilerne kunne indeholde 7 personer med størst komfort. Første dagen prøvede vi golfen.

FDM test.

Vi fortæller ingen hvordan det var Thomas og Merete sad.

Ikke noget god alternativ, lavt til loftet og lille bagagerum, selv om vi provede turen til hallen uden at bruge bagagerummet. C4 var meget bedre, den prøvede vi dagen efter, i den kunne vi stakke personer op og vi ville faktisk sagtens være 10 personer i den, hvis altså motoren kunne trække det.

Tosserne i Østrig

Hjemturen: Yvonne, Merete og jeg kørte i C4eren, det var den der skulle til Flensborg. Resten skiftede til Seaten i Kassel, Seaten kørte uden problemer hele vejen fra Kassel til Hedensted og vi besluttede os for at stakke os ind i Seaten alle mand i Flensborg, den rystede lidt men intet til sammenligning med turen derned, ja, ja.

Indmarch i rød/hvide farver.

Vi havde nogle rigtig gode dag i Bregenz og udover et par bump i vejen og en slunken penge pung så giv alt som en bedre soap-opera, hallen var temmelig lille og vi sad nærmeste lårene af hinanden, både i bilerne og i hallen, og når vi har samlet 7 så specielle personligheder, så skal der være gnidninger. Vi var foodoholics, alcoholiks, shoopoholiks, planoholiks og PMSoholisks, så er det intet der går stille for sig, men vi grinede meget, græd mindre (Linda), råbte meget, svedte meget og sidst men ikke mindst, så så vi meget godt agility.

Lillian fra Vejle a' blev nr. 4, og sagt på godt jysk, så er nr. 4 i verden ikke så ringe endda, tillykke med det.

Lillian nr. 4

Her var der jo plads til et stort flag.


Alcoholiks ????

Brylcreme, abrikosfarvet pudel og hårbånd, mandigt NEJ!


Nogle af danskerne set lidt fra for neden.

Fin stil på max højde.

Flot mur ikke :-)

Nogle ville sige at en 4. plads og en 6. plads er nærved og næsten, men for mig er det topdollar. Når jeg går ud fra en bane og tænker vi har gjort det godt, så er jeg tilfreds. Thorleif og jeg snakkede mål lørdag, og jeg opnår alle mine agilitymål hvert år. Målet for 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 "Mine hunde og jeg skal have det sjovt når vi løber agilty" Jeg har opfyldt målet siden 2001 og mon målet ikke bliver det samme i 2010.

Anne Kew havde en meget udemærket kommentar til mig " når grundmaterialet ikke er i orden" og det er helt rigtig. Jeg køber jo de mærkeligste hunde og hvis man vil til top så skal man nok bruge mere tid på at vælge en korrekt hvalp, af korrekte afstamninger, og af den rigtige race. Men så enkelt skal jeg ikke gøre det, så ville det jo blive for kedeligt og min målsætning ville måske blive anderledes, så kunne det være jeg skulle til at være ambisiøs og det ville jeg være kede af